Velkommen til Google cykelruteplanlægger

Hvis man følger lidt med i konkurrencen mellem OpenStreetMap og Google Map har man måske hørt, at Google d. 19 juni lancerede Google Map Maker i Danmark. Således har Google kigget efter OpenStreetMap, og gjort det muligt, for bruger at tilføje og redigere i kortet, som det altid har været i OpenStreetMap.

En stor forskel mellem Google Map Maker og OpenStreetMap er, at når man mapper i Google Map Maker skal det godkendes af Google, før det lanceres, hvilket både er godt og dårligt. Godkendelsen skaber umiddelbart en stor kvalitetssikring af data, men det kan også betyde, at der kan gå noget tid før redigeringen bliver godkendt, og dermed er der risiko for at data bliver forældet. I OpenStreetMap kan alle gå ind og mappe, og det er op til andre mapper at kvalitetssikre redigeringerne. Redigering i OpenStreetMap går hurtigt, og på grund af de mange frivillige bliver kortet opdateret hurtigt.

Den største forskel mellem Google Map Maker og OpenStreetMap er, at når du tilføjer data til Google Map Maker tilhører data Google, og du kan ikke hente data ud igen og bruge det frit. Dette betyder, at når du mapper i Google Map Maker, arbejder du gratis for Google, som tager penge for at andre benytter det. Når du derimod mapper i OpenStreetMap kan alle benytte data, man skal bare huske at kreditere OpenStreetMap.

Den 12. juli lancerede Google Map deres cykelrute planlægger, der efter sigende gør det muligt at finde den hurtigste og sikreste rute fra A til B. Data om cykelruter har Google fået fra flere kommuner, og med Google Map Maker er det også muligt for brugere at indtegne ruter. Dansk Cyklist Forbunds ruteplanlægger cyclistic er baseret på OpenStreetMap, som har et bedre stisystem end Google Map, hvilket betyder at den ofte er et bedre valg for en cyklist. Hvis du vil læse mere og se et eksempel på dette, kan du læse Søren Johansens artikel cykelplanlæggerkrigen raser på hans blog microformats.dk.

Så selvom Google har lanceret deres cykelruteplanlægger, har Cyklist Forbundet valgt at beholde OpenStreetMap, da vi mener, at man ikke skal tage penge for den arbejdskraft og data som frivillige mapper stiller til rådighed, som Google gør. Desuden mener vi, at OpenStreetMap i en højere grad tilfredsstiller cyklisters behov i form af bedre visning af cykelstier, cykelforhandler, cykelparkering osv.

Så jeg kan kun opfordre til mere mapping i OpenStreetMap, da det ikke kun kommer  Cyklist Forbundet til gode, men også alle, der ønsker et godt og gratis kort.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>