Fælles indtegning: De sidste bygninger på Østerbro

Som tidligere nævnt sidder jeg  for tiden og arbejder med at bruge OpenStreetMap som trykte cykelkort. Første større kortudgivelse med brug af OpenStreetMap i Danmark var sidste års udgave af Overnatning i Det Fri, hvor jeg stod for oversigtskortet. Det har jeg skrevet lidt om her.

Næste projekt er noget mere omfattende trods et mindre geografik område: et cykelkort over København målrettet storbyturister. I den forbindelse kan jeg som sædvanlig og med glæde konstatere hvor detaljeret og opdateret OpenStreetMap er i Københavnsområdet. Bl.a er det imponerende at stort set samtlige bygninger i Indre By og på brokvarterene er indtegnet. Det eneste der mangler er et lille hjørne af Østerbro og nogle få bygninger i Nordhavn.

Her kommer vi til sagen, for jeg vil gerne kunne vise bygningerne i førnævnte områder på det kommende kort. Det er et relativt lille hjørne, men vil alligevel tage lidt tid for en enkelt person. Jeg vil derfor opfordre alle som har lyst til at tegne et par huse hver. Så kan vi få OpenStreetMap godt ud i det trykte medie til glæde for cyklister og turister.

Området kan ses på nedenstående billede. Man må meget gerne skrive en kommentar nedenfor hvis man deltager. Jeg kan ikke tilbyde noget tilgengæld, men så ved vi i det mindste hvem der har hjulpet til.

Note til de rustne eller knap så øvede
Mange af bygningerne har indre gårdrum, hvilket kræver at man ved hvordan man tegner huller. Det kan man lære eller få frisket op ved at læse her. Vær desuden opmærksom på at der pt. er to sæt luftfotos over København: Fugro og Bing. Man kan skifte mellem de to ved at klikke på ‘baggrund’ i øverste højre hjørne af redigeringsvinduet.

God tegnelyst. Jeg håber at I har lyst til at være med.

Vh
Andreas

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>