Fælles indtegning af bygninger på Østerbro færdig

Som sædvanlig er det gået stærkt med den fælles indtegning. Vi står nu tilbage med både et fint indtegnet Østerbro og endnu et eksempel på hvor meget OpenStreetMap og VoresKort kan udrette på ganske kort tid.

Den fælles indtegning blev startet onsdag d. 16/1 ved 17:00-tiden. Efter bare 18 timer, hvoraf størstedelen havde været nat, så redigeringsaktiviteten i området sådan ud:

Røde linjer viser redigeringer indenfor de sidste 24 timer. Via osm.rasher.dk

Det høje tempo fortsatte derfra og allerede lørdag var vi færdige. Søren Johannesen var som sædvanlig meget aktiv og har endda lavet denne visualisering af de nye bygninger på Østerbro:

Illustration af Søren Johannesen, ved hjælp af Mapertive

Jeg har ikke overblik over præcis hvem der ellers har deltaget, men en hurtig stikprøve afslører at der udover Sørens arbejde er tegnet bygninger af mindst to andre mappere med forbindelse til Cyklistforbundet: Ernst Poulsen og Hjart. Begge er prominente herrer i det danske OpenStreetMap-miljø. Ernst har været aktiv i OpenStreetMap længe før VoresKort startede og det er først for nylig at jeg har opdaget at han var hovedbestyrelsesmedlem i Cyklistforbundet igennem det meste af 1990’erne. Hjart er nyt medlem af Forbundet, men mildest talt garvet indenfor OpenStreetMap, idet han ligger på en 2. plads over manuelle redigering, kun overgået af Kristian Krægpøth.
Jeg spredte desuden budskabet på den overordnede mail-liste Talk-dk, hvilket kan være årsagen til at den for mig ukendte randomguy666 også har tegnet med. For en god ordens skyld skal det desuden nævnes at jeg selvfølgelig også selv har taget en del af slæbet.

Stort tak til alle som deltog.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>