Lær selv

Redigering i OpenStreetMap læres bedst mellem lærer og lærling, eksempelvis på vores kurser.

Har man computer-erfaring, lidt gå-på-mod og engelskkundskaberne nogenlunde i orden, kan man dog sagtens lære sig selv det.

Før man går i gang med redigeringen skal man oprette en bruger-konto, hvilket gøres her. Det anbefales ikke at bruge æ-ø-å i sit brugernavn, da det kan være upraktisk i det engelsk-sprogede system. Når brugerkontoen er aktiveret og man er logget ind, klikkes på redigér øverst til venstre. Dette starter online-redigeringsværktøjet Potlatch2 og man er klar til at gå i gang.

Som udgangspunkt kan man klare langt det meste i OpenStreetMap hvis man kan følgende 2 ting:

– at indsætte punkter, som eksempelvis cykelsmede og rastepladser.
– at tegne linjer, som kan udgøre veje, stier og områder.

Den bedste måde at lære førnævnte på er ved hjælp af undervisnings-videoer. David Ellams, en engelsk OpenStreetMap-frivillig er manden bag videoerne, som tilsammen tager under 8 minutter.

Jeg anbefaler 3 trin:

1 – Se først videoen om punkter:
Jeg har lavet en version med danske undertekster som kan ses her:

Prøv derefter selv at redigere kortet. Jeg vil anbefale at begynde i sit eget lokalområde. Der vil typisk være en forretning eller et offentligt toilet som kan kortlægges.

2 – Se så videoen om linjer:

3 – Læs til sidst den dansksprogede introduktion til redigering:
http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Da:Potlatch_2/Primer
(Kan stadig forbedres, men er en god start.)

Redigeringsmetoderne som læres i videoerne virker meget mere komplicerede når de forklares på skrift, men har man først styr på den side af sagen indholder den skriftlige introduktion nogle fine tips og tricks. Der er nogle specielle ting man skal være opmærksom på når der redigeres på dansk jord. Her vil jeg særligt fremhæve følgende:

Fugro-laget
Fugro-luftfoto-laget er pt. det bedste tegnegrundlag i Danmark. Det tændes ved at klikke på ’background’ i øverste venstre hjørne af editoren.

De blå adressepunkter
I Danmark er alle adresser auto-importerede og vises på kortet som små lyseblå punkter.

Redigér ikke disse punkter.

POI’s (interessepunkter, eksempelvis cykelsmede) placeres ved siden af adresse-punkterne frem for at tilføje ekstra information til det eksisterende blå punkt.

Adresserne er nyttige når man tegner veje da de indeholder vejnavne. Hvis du vælger et af adressepunkterne ved at klikke på det vil der i informations-vinduet stå:

”Not recognised Try looking at the tags under the advanced properties”

Nederst i redigeringsvinduet kan man vælge mellem “Simple” og “advanced”. Vælg ”advanced” og du vil kunne se en masse information, heruden ” addr:street” som angiver gadenavnet på adressen. På den måde kan man regne vejnavne ud i områder man ikke kender. Vejnavnet kan med fordel kopieres og sættes ind som vejnavn når man laver nye veje, så man undgår stavefejl.

Er man i tvivl om hvordan eksempelvis en vejtype eller et punkt indtegnes korrekt, er bedste løsning oftest at finde et par tilsvarende veje og se hvordan de er tegnet ind. Ellers kan man altid spørge mig.

Er ens lokalområde allerede tegnet grundigt ind, eller mangler man inspiration til noget at gå igang med vil jeg anbefale stier, cykelsmede eller en skovjagt som oplagte cykelvenlige valg.

5 kommentarer til Lær selv

  1. Pingback: Fælles indtegning: Ole Nordlands hvide plet | VORES KORT

  2. Pingback: Vores Kop #1: Kristian Krægpøth | VORES KORT

  3. Pingback: Vores Kop #1 går til: | VORES KORT

  4. Pingback: OSM Dream Team medlemmer på top20 | VORES KORT

  5. Pingback: Skovjagt | VORES KORT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>